Indledning

Påsken er en vigtig kristen helligdag, der fejrer Jesu Kristi opstandelse. I hele Bibelen er der mange vers, der omhandler begivenhederne op til og omkring Jesu korsfæstelse og opstandelse. Hvis vi forstår disse skriftsteder, kan vi få en dybere forståelse for påskens dybe betydning og den indflydelse, den har på vores tro. I denne artikel vil viudforske fem forskellige aspekter af påsken gennem udvalgte bibelvers, fra profetier i Det Gamle Testamente til den tidlige kirkes fejring af Messias' genopstandelse.

Det Gamle Testamentes profetier om Messias' død og genopstandelse

Det Gamle Testamente indeholder adskillige profetier, der forudsiger Messias' komme, død og opstandelse.

Salme 16:10

"For du vil ikke forlade min sjæl til Dødsriget eller lade din hellige se fortabelse."

Esajas 53:5

"Men han blev gennemboret for vore overtrædelser, han blev knust for vore misgerninger; han blev ramt af den straf, der gav os fred, og ved hans sår er vi helbredt."

Esajas 53:12

"Derfor vil jeg give ham en del blandt de store, og han skal dele byttet med de stærke, fordi han udgød sit liv til døden og blev regnet med de overtrædere; thi han bar mange menneskers synd og gik i forbøn for de overtrædere."

Esajas 26:19

"Dine døde skal leve, deres kroppe skal opstå. I, som bor i støvet, vågn op og syng af glæde, for din dug er en dug af lys, og jorden skal føde de døde."

Ezekiel 37:5-6

Så siger Gud Herren til disse knogler: Se, jeg vil give dig ånde, så du bliver levende; jeg vil lægge sener på dig, give dig kød og dække dig med hud og give dig ånde, så du bliver levende, og du skal kende, at jeg er Herren."

Daniel 9:26

"Efter de toogtres 'syvere' vil den Salvede blive slået ihjel, og han vil intet have. Den kommende herskers folk vil ødelægge byen og helligdommen. Enden vil komme som en syndflod: Krigen vil fortsætte til enden, og ødelæggelser er blevet påbudt."

Daniel 12:2

"Og mange af dem, der sover i jordens støv, skal vågne op, nogle til evigt liv, andre til skam og evig foragt."

Hosea 6:1-2

"Kom, lad os vende tilbage til Herren; thi han har sønderrevet os for at helbrede os, han har slået os og vil binde os; efter to dage vil han genoplive os, på den tredje dag vil han oprejse os, så vi kan leve for hans åsyn."

Zakarias 12:10

"Og jeg vil udgyde en nådens og bønnens ånd over Davids hus og Jerusalems indbyggere, og de skal se på mig, som de har gennemboret, og de skal sørge over ham, som man sørger over et enebarn, og de skal sørge bittert over ham, som man sørger over en førstefødt søn."

Lidelsesugen: Jesu sidste dage før korsfæstelsen

Begivenhederne i lidelsesugen markerer kulminationen på Jesu jordiske virke, der fører frem til hans korsfæstelse.

Matthæus 21:9

"Skarerne, der gik foran ham, og de, der fulgte efter ham, råbte: 'Hosanna Davids søn!' 'Velsignet være den, der kommer i Herrens navn!' 'Hosanna i den højeste himmel!'"

Johannes 13:5

"Derefter hældte han vand i et bækken og begyndte at vaske disciplenes fødder og tørrede dem med et håndklæde, som han havde viklet om sig."

Matthæus 26:28

"Dette er mit pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse."

Lukas 22:42

"Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig, men ikke min vilje, men din skal ske."

Markus 14:72

"Og straks galer hanen for anden gang. Da kom Peter i tanke om det ord, som Jesus havde sagt til ham: 'Før hanen galer to gange, skal du forkaste mig tre gange.' Og han brød sammen og græd."

Korsfæstelsen: Den ultimative ofring for menneskeheden

Jesu Kristi korsfæstelse er et afgørende øjeblik i den kristne historie, da den repræsenterer det ultimative offer for menneskehedens synder.

Johannes 19:17-18

"Han bar sit eget kors og gik ud til kraniet (som på aramæisk hedder Golgatha), hvor de korsfæstede ham og sammen med ham to andre, en på hver side og Jesus i midten."

Lukas 23:34

"Jesus sagde: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør." Og de delte hans klæder ved at kaste lod om dem."

Matthæus 27:46

"Omkring klokken tre om eftermiddagen råbte Jesus med høj røst: 'Eli, Eli, lema sabachthani?' (hvilket betyder 'Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?')."

Johannes 19:30

"Da han havde fået drikken, sagde Jesus: 'Det er fuldbragt', hvorefter han bøjede hovedet og opgav sin ånd."

Lukas 23:46

"Jesus råbte med høj røst: "Fader, i dine hænder overgiver jeg min ånd." Da han havde sagt dette, udåndede han."

Opstandelsen: Kristi sejr over døden

Jesu opstandelse er den centrale begivenhed, som kristne fejrer i påsken. Disse vers viser Kristi triumf over døden:

Matthæus 28:5-6

"Englen sagde til kvinderne: "Frygt ikke, for jeg ved, at I leder efter Jesus, som blev korsfæstet. Han er ikke her; han er opstået, som han sagde. Kom og se det sted, hvor han lå.""

Markus 16:9

"Da Jesus stod tidligt op på den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af."

Lukas 24:6-7

"Han er ikke her, han er opstået! Husk, hvordan han sagde til jer, da han endnu var hos jer i Galilæa: 'Menneskesønnen skal overgives i syndernes hænder, korsfæstes og på den tredje dag opstå.'"

Johannes 20:29

"Jesus sagde til ham: "Fordi du har set mig, har du troet; salige er de, som ikke har set og alligevel har troet.""

1 Korinther 15:4

"at han blev begravet, og at han opstod på den tredje dag i overensstemmelse med Skrifterne."

Den tidlige kirke: fejring af korsfæstelsen og opstandelsen

I kristendommens tidlige dage stod den spirende kirke over for mange udfordringer, da den forsøgte at etablere sin identitet og udbrede evangeliets budskab. Centralt for dens lære og tro var Jesu Kristi korsfæstelse og opstandelse, som tjente som grundlag for det håb, den tro og den forvandling, som de troende oplevede. De tidlige kristne anerkendte betydningen afDe første troende blev inspireret og styrket af budskabet om Kristi sejr over synd og død, da de samledes i tilbedelse, bøn og fællesskab.

Johannes 6:40

"Thi dette er min Faders vilje, at enhver, som ser på Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag."

Johannes 11:25-26

Jesus sagde til hende: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han så dør, og enhver, der lever og tror på mig, skal aldrig dø. Tror du på dette?"

ApG 2:24

"Men Gud oprejste ham fra de døde og befriede ham fra dødens kvaler, fordi det var umuligt for døden at holde fast ved ham."

ApG 24:15

"De har et håb på Gud, som disse mennesker selv accepterer, nemlig at både retfærdige og uretfærdige skal genopstå."

Romerbrevet 6:4

"Derfor er vi blevet begravet med ham ved dåben til døden, for at også vi skal leve et nyt liv, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed."

Romerne 8:11

"Hvis ånden fra ham, der oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, vil han, der oprejste Kristus Jesus fra de døde, også give liv til jeres dødelige legemer ved sin ånd, som bor i jer."

1 Korinther 15:14

"Og hvis Kristus ikke er blevet oprejst, er vores forkyndelse nyttesløs, og det samme gælder jeres tro."

Galaterbrevet 2:20

"Jeg er blevet korsfæstet med Kristus, og jeg lever ikke længere, men Kristus lever i mig. Det liv, jeg nu lever i mit legeme, lever jeg af troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv for mig."

1 Peter 1:3

"Lovet være Gud og Fader til vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, som i sin store barmhjertighed har ladet os blive født på ny til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde."

Konklusion

De bibelvers, der præsenteres i denne artikel, giver en omfattende forståelse af påsken, fra profetier i Det Gamle Testamente til den tidlige kirkes inkorporering af korsfæstelsen og opstandelsen i deres tro. Ved at reflektere over disse skriftsteder kan vi få en dybere forståelse for påskens sande betydning og fejre Jesu Kristi kærlighed, offer og sejr.

En bøn om et nyt liv i Kristus

Himmelske Fader, jeg står foran dig i ærefrygt og tilbedelse og undrer mig over din grænseløse kærlighed og barmhjertighed. Du så vores syndige tilstand og valgte at sende din dyrebare Søn som løsesum for vores synder. Jeg står i ærefrygt over din nåde og det utrolige offer, du har bragt på vores vegne.

Herre, jeg bekender, at jeg er en synder, og jeg beder ydmygt om din tilgivelse. Jeg omvender mig fra mine synder og vender mig til dig, vel vidende at du er trofast og retfærdig til at tilgive mig og rense mig for al uretfærdighed. Jeg sætter min lid til Jesus, lammet, der blev slagtet for mine overtrædelser, og jeg takker dig for den dyrebare gave af hans blod, der vasker mig ren.

Tak, Fader, for gaven af nyt liv i Kristus. Mens jeg tager imod dette opstandne liv, beder jeg dig om, at du fortsat vil vejlede mig, forme mig og forvandle mig til den person, du ønsker, at jeg skal være. Må din Helligånd give mig kraft til at vandre på dine veje og leve et liv, der bringer ære til dit navn.

Jeg beder også for dem, der endnu ikke kender Jesus som deres frelser. Må de komme til at forstå dybden af din kærlighed og kraften i opstandelsen, og må de acceptere frelsens gave, som er tilgængelig for dem gennem Jesus Kristus. Brug mig, Herre, som et redskab for din kærlighed og nåde, så jeg kan dele de gode nyheder med andre og lede dem til det livsforandrende forhold medDig.

I Jesu navn beder jeg, Amen.

Refleksioner om påsken fra de tidlige kirkefædre

Johannes Chrysostomos

"Kristus er opstået, og du, o død, er tilintetgjort! Kristus er opstået, og de onde er styrtet ned! Kristus er opstået, og englene jubler! Kristus er opstået, og livet er befriet! Kristus er opstået, og graven er tømt for sine døde; for Kristus er opstået fra de døde og er blevet førstegrøde for dem, der er hensovede" (Påskehomilie).

Augustin af Hippo

"Lad os synge Alleluja her i verden, mens vi stadig er bekymrede, så vi en dag kan synge det i det høje, når vi er befriet for al bekymring" (Prædiken 256, Om påsken).

Sankt Gregor af Nyssa

"I går blev Lammet slagtet, og dørstolperne blev salvet, og Egypten begræd sin førstefødte, og Ødelæggeren gik forbi os, og Seglet var frygteligt og ærværdigt, og vi blev indmuret med det dyrebare Blod. I dag er vi rent undsluppet fra Egypten og fra Farao, og ingen kan hindre os i at holde en fest for Herren vor Gud." (Om Kristi opstandelse, Oration 1 (Or. 45)

Cyril af Jerusalem

"Ingen skal begræde sin fattigdom, for det universelle rige er blevet åbenbaret. Ingen skal græde over sine synder, for tilgivelsen har vist sig fra graven. Ingen skal frygte døden, for Frelserens død har befriet os." (Påskeprædiken, 2. økumeniske koncil, 381 e.Kr.)

Den hellige Melito af Sardis

"Kristus, som blev hængt på træet, er opstået! Han har iført sig et legeme og står foran jer, uden at skamme sig over korset. O bitre død, hvor er din brod? O hades, hvor er din sejr? Kristus er opstået, og du er omstyrtet!" (Fra en påskeprædiken, 2. århundrede e.Kr.)